Linedanser

Jeg har været linedanser på de yderste moler
Jeg har ligget på fløjl i de rødeste rum
Jeg har set stjerner tænde blus på de mørkeste floder
Og jeg har rejst gennem natten som evig og ung

Jeg bærer en storm under stille vande
Og jeg lokkes af ætervind
Jeg lurer på fremmede strande
Som gærer et skumrende sind
Som gærer et skumrende sind

Og så bruser de farende vinde
Som en glans for det fygende blik
Og angsten for de flammende tinder
Blev for evigt kastet væk

Og manjana betyder i morgen
Der hvor det susende sejl står i flor
En glødende sol tænder fakler
Og kysser tågen mod jord
Og kysser tågen mod jord

Mathias Laurvig