Johnny Madsen

Johnny Madsen er født den 31. marts 1951 i Thyborøn. Han startede sin musikalske karriere i lokale bands i Thyborøn/Lemvig-området. Midt i 70′erne var han medlem af spillemandsgruppen Rumlekvadrillen, som udsendte tre albums, der i dag betragtes som samlerobjekter. Siden var han med i bluegrass-ensemblet La Porta Band, der udgav en plade i 1981. Madsens sange på denne plade resulterede i, at han blev opfordret til at gå solo, og han debuterede under eget navn i 1982. Siden da er det udelukkende gået fremad for Madsen, og i dag er han blandt de store etablerede navne – ikke mindst på live-scenen. Johnny Madsen har også udgivet sammen med Peter Belli, Nanna og Billy Cross under navnet Hobo Ekspressen, hvor de i 1989 fik et stort hit med “En at bli’ som.” Madsen er endvidere også en respekteret kunstmaler.

 
 
23275612_1544342318979164_5324442654193885914_o.jpg
 
21055987_1478169688929761_1548178516774994418_o.jpg
 
 
 

Knud Møller

Madsen & Møller mødte hinanden i 1988, og de to gik så godt i spænd, at et tæt musikalsk samarbejde blev indledt. Samme år var Knud Møller i høj grad med til at præge Madsens gennembrudsplade Udenfor Sæsonen. Møller er desuden kendt som en af hovedkræfterne bag Allan Olsen, Peter Belli og Poul Krebs. I 1997 udgav Møller et album i eget navn nemlig “Den Sidste Slæderejse” denne indeholder instrumental musik fra en række af de tv udsendelser, han gennem årene har skrevet musik til. Udover at Knud er råswingende guitarist og “sideman” i Johnny´s særdeles elektriske orkester, træder de to også op uden larm bagfra – blot med hver deres guitar og en masse gode Madsen-sange i bagagen

 

Henrik From

Henrik From. Bandets mangeårige solide rytmiske bund og altid på stikkerne. Kendt fra det Aalborgensiske musikliv hvor han startede karrieren i bandet “Boops” i 70′erne. Derpå blev det nogle gode år med aalborgbandet “Delight”. Henrik var være flittigt brugt som studiemusiker af bl.a. Ester Brohus, producer og trommeslager for Ronni Ström. Af andre der har nydt godt af Henriks rytmer skal nævnes Allan Olsen og Dalton slænget. Henrik er den altid glade mand i nobelt hvidt med de præcise kantslag. Henrik spiller på Tama Trommer og Istanbul Cymbals.

 
 
11802637_884871074926295_9192228250078238532_o.jpg
 
18518275_1384653568281374_1516620246946534422_o.jpg
 
 

Niels “Nello” Mogensen

Nello’s musikalske liv startede allerede med klassekammeraterne i 70′erne. Den musikalske karriere tog for alvor fart med punkbandet Lost Kids hvor det blev til et par heftige år. Senere dannede Niels Nello Mogensen ‘Beauty & The Beat’, der vandt konkurrencen “Vi har scenen – har i musikken?” i 1986 med Nello som chefkomponist. Er derefter en vigtig del af det århusianske bluesmiljø først i 90′erne. Samtidig begynder Niels Nello Mogensen at være med i mange teaterforestillinger på Århus og Aalborg teater, bl.a. ‘teaterkoncert Gasolin” og ‘Stairways to Heaven’. Nello kommer i 2001 med i ‘TimeMachine’, et skolekoncertprojekt der med stor succes opfører ‘Rockguitarens historie’ på landets folkeskoler. I 2007 springer Niels Nello Mogensen ud som sanger, sangskriver og guitarist under navnet ‘Nellovator’ og udgiver sin første cd med eget materiale, ‘Set It Free’ Se: www.nellovator.dk