SØLVMÅGEN

Englandsdamperen kom sejlende
den nærmer sig en sølvkonvoj fra nord
guds himmel er for stor for en cecil
en solist er for stor for et kor
og kaptajnen han stod som en måge
og æ tjære flød ud af hans mund
da vi sejlede ind i New York
og slog os ned for en stund

Til højre for os der lå Fanø til venstre der lå New York
i midten lå fantasien
i en satans til mågeflok
og husene blev større
og tungerne kom på gled
da vi så den danske bacon
ligge der i al evighed

inde på land stod en hobby-hindu
og solgte første udgave af Anders And
selv hunde er forfængelige med parfume
i det her nemme løsningers land
der er levende musik på bodagen
det er vist en folkesanger fra aarhus af
gu ved om han kommer levende fra det
ha - skal vi vædde

city-centrets Burger-Bent er her også
80`ernes gumlinger slår atter til
han æder om kap med en tilbudsprotese
i et helligt skær af evighed
trussetyve i Bangkok går i biffen
stort salatbord på Cafe Kedsomhed
og fiskehandleren sælger marcipanbrød
det hele varer ved, varer ved

En forsamling af kød ser på fiber
og Texaco har tilbud på mælk
en skønhedsdronning af den funniest kaliber
ser ud som hun er fanget med en pilk
Føtex sælger livesanskuelser
alt er til den halve pris

en måge flyver ind og hviler
sit hoved på et postkort fra Paris

Mathias Laurvig