På dagklare sletter

På dagklare sletter på frosthård jord
myldrer mennesker i hobetal
kun brændehuggeren ved hvor sjælene bor
dem drev han hjem i sin stald

De irgrønne vande førte flaskeposten ud
i de egne der sidst blev tegnet op
tårnets lys var et sendebud
fra dalene til bjergenes top

Som disen på himlen der flygtig og kort
som skummet på vandet der driver bort
som snefnug på floden der smelter på ny
gør natten sig klar til sit morgengry

Fodspor i sandet mellem himmel og hav
førte livet ind på land
vandringsmanden kasted’ sin tiggerstav
over Kimmingens ørkenrand

Som disen på himlen.......................

Og søens fugl den skreg sig til ro
og dagen var vissen og træt
og regnen faldt stille over sangerens bro
som tårer der aldrig blev grædt

Som disen på himlen der flygtig og kort
som skummet på havet der driver bort
som snefnug på floden der smelter på ny
gør natten sig klar til sit morgengry

Mathias Laurvig