Manden Med Stråhatten

På de afrevne marker
Går han løs med sin palet
Som en pilgrim i livet
Der virker lidt træt
Stråhatten skygger
For arret på hans kind
Og ravnen flyver hjemad
I en sælsom ørkenvind
Og den røde løber rulles
Over engens vilde bær
Og skyggen af en vandrer
Ender her

Men når en mild vind blæser en sommerdag
Og solen smelter på det røde tag
Så er han der igen
Den lille gule mand med hatten i sin hånd

Han var landsbyens særling
Som ingen ville nå
At han kyssede de vilde roser
Var der ingen der så
Han fik stjerner til at lyse
Han fik blomster til at gro
Han fik duggen til at smelte
Han malede solen til ro
Og den røde løber rulles
Over engens vilde bær
Og skyggen af en vandrer
Ender her

Men når en mild vind blæser en sommerdag…