Lasternes Balkon

Båden flyder stille på døde bølger
Regnen styrter ned på pladsens perron
En sømand vågner i natten et sted
Nu står han her på lasternes balkon

Natmanden kom - han var klædt i purpur
Han sagde: Søn det er bedst du køber dig en retur
Bag havnens røde lygte
så han sit hjemlands nøgne kyst
Og blev kun en skygge på nattens partitur

Den vilde nat rejste sig fra mørket
Byen var klædt i silke og glans
På trappen sad den godmodige ene og forladt
Og ventede på nattens sidste dans

Lygterne slukkes på perronen
Og mandolinen spiller natten til ro
Og fuglene letter over tågernes mur
Og de flyver over lasternes bro